• En er mere end fordoblet. En er blevet en fjerdedel mindre. Her er vinderne og taberne på det danske aktiemarked.

    Source: BDK Finans / 06 Jul 2024 03:12:27   America/Chicago

    Så er vi halvvejs. Årets seks første måneder er nu gået. Og det er gået hurtigt. Mens nogle investorer har set deres formuer stige, må andre sande tab. Enkelte har endda set deres investeringsformuer blive mere end fordoblet. Men hvordan er det gået for vinderne og taberne? Berlingske giver dig her et overblik over vinderne og taberne i det danske C25-eliteaktieindeks i det første halvår af 2024. Zealand Pharma – vi skal ikke hjem, vi skal videre Det har været lidt af et festår for Zealand Pharma. Og hold da op for et år, det har været for investorerne i Danmarks nye aktiedarling. Den lille biotekvirksomhed fra Søborg er nemlig ikke så lille længere. For i løbet af årets seks første måneder er aktien steget med 140 procent. Og hvor det kun var Bavarian Nordic, som ved årets start havde en mindre markedsværdi end Zealand Pharma, så er der nu ni C25-selskaber, som er mindre værd end Zealand Pharma. Faktisk er Zealand nu mere værd end de tre mindste C25-selskaber. Tilsammen. Det virker som om, at investorerne ikke i særlig høj grad tager gevinsterne hjem. De tror fortsat på, at aktien skal videre op. Forklaringen på den store succes skal findes i store mennesker. Zealand har nemlig redet højt på fedmebølgen, som har taget de finansielle markeder med storm de seneste år. På trods af, at Zealand Pharma faktisk endnu ikke har nogen fedmemidler på markedet, er investorerne helt vilde med aktien. For det er forventningerne, som bestemmer, hvad en aktie er værd. Det viste sig også, da topchef Adam Steensberg og Zealand en torsdag aften i juni præsenterede nye forskningsdata. De viste positive resultater for vægttabsmidlet Petrelintid, der er baseret på det amylinstof, som Steensberg tidligere har kaldt for virksomhedens kronjuvel. Den efterfølgende mandag morgen løftede den svenske storbank SEB sit kursmål for Zealand Pharma med en fjerdedel. Så hurtigt går det. Men analytikerne skal være på tæerne. For de kan næsten ikke nå at sende et kursmål ud, inden de må hive slettelakken frem og hæve det igen. Rockwool – isoleret set ret godt Den er god nok. Isoleringskoncernen har været den næstbedste investering i det danske C25-indeks i årets seks første måneder. Også bedre end Novo Nordisk. Aktien var ellers faldet frem mod offentliggørelsen af årsregnskabet i starten af februar. Her kunne man melde om lavere byggeaktivitet og deraf lavere omsætning. Men. Blandt andet de faldende energipriser var med til at reducere omkostningerne. Og det betød højere indtjening. Det kunne investorerne lide. Selvom Rockwool i regnskabet forventede et 2024-salg på samme niveau som 2023, sendte investorerne aktien op med otte procent på dagen. Spol så frem til maj. For her kunne Rockwool opjustere de ellers lidt mutte forventninger fra årsregnskabet. En ifølge Rockwool selv »markant«« stigning i salget inden for erhvervsbyggeri i især Central- og Østeuropa i årets første tre måneder gjorde udsigterne for resten af året noget lysere end hidtil. Og det kvitterede investorerne for. Aktien tog det sjettestørste hop opad siden 2010. Ti procent steg aktien på dagen. På trods af heftig kritik de seneste år på grund af sin fortsatte tilstedeværelse i Rusland, synes investorerne ikke at være skræmt væk fra Rockwool-aktien. Til september stopper topchef Jens Birgersson efter ti år på posten. Han erstattes af nuværende topchef hos den danske våbenproducent, Terma, Jens Munk Hansen. Tiden må vise, om han kan fortsætte de gode takter fra de seneste år. Novo Nordisk – brændende godt aktieår, men også brændende fabrikker Hvad kan man næsten skrive mere om Novo Nordisk? Det kører som det plejer. Fremragende. 2024 er nok året, hvor det for alvor er gået op for danskerne, hvad Novo Nordisk egentlig betyder. Ikke bare for investorerne, men for samfundet. Ifølge De Økonomiske Vismænd har Novo stået for op mod fire ud af ti nye job, som blev skabt herhjemme sidste år. Men også både BNP, eksport og hele forskningsområdet er blevet trukket op af Novo Nordisks succes. Også danskernes købekraft styrkes af Novo Nordisk. I hvert fald de danskere, som har Novo-aktier. Tilbage i marts fik danske investorer nemlig samlet set mere end halvanden milliard kroner udbetalt i udbytter fra Novo Nordisk. Det kommer ud over de 45 procent, som de har fået i kursstigninger i årets seks første måneder. Novos succes synes bare at blive ved. Aktiekursen rundede i juni fire cifre – 1.000 kroner – og markedsværdien astronomiske 4.500 milliarder kroner. Altså, mere end halvanden gang Danmarks BNP. Men er der alligevel lidt malurt i bægeret? For i slutningen af juni måtte Novo foretage en nedskrivning på 5,7 milliarder kroner, efter et studie med blodtryksmidlet Ocedurenone viste sig ikke at opnå de forventede resultater. En gigantisk nedskrivning for mange danske selskaber. Men for Novo Nordisk er det ikke noget, som det finansielle fundament ikke kan overkomme. Foråret for Novo har også været præget af en række brande på fabrikker i både Bagsværd og Kalundborg. Det er dog ikke noget, som har rystet investorerne synderligt. Men hvem var så taberne? DSV – modvind på aktielandevejen Der har været modvind på aktielandevejen for DSV i årets seks første måneder. Transportgiganten skiftede i februar ud i den øverste ledelse, da topchef gennem de seneste 15 år Jens Bjørn Andersen stoppede og efterlod styringen til tidligere driftsdirektør, Jens Lund. Det blev annonceret i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2023. Et sidste regnskab for Jens Bjørn Andersen, som skuffede på driftsindtjeningen, ligesom det viste en mindre bundlinje end tidligere år. Men det var ikke så overraskende, når man tænker på de ekstremt gunstige forhold for transport- og logistikvirksomheder i 2020 og 2021 Aktien tog dog et gedigent fald den efterfølgende halvanden måneds tid. Siden da har den ligget lidt uroligt og er både steget og faldet lidt. Det skyldes, at der er en del usikkerhed om flere projekter for DSV. Blandt andet DSVs involvering i det saudiarabiske eventyr NEOM. For selvom DSV står til at kunne tjene en ganske betydelig sum på projektet, så har man været udsat for heftig kritik. Derudover er projektet ramt af forsinkelser af flere vigtige godkendelser. Men den største usikkerhed – det største hvis – er uden tvivl opkøbet af den tyske transportgigant DB Schenker. Det tyder på, at investorerne er lidt påpasselige med at smide penge efter DSV, inden der kommer afklaring på, hvem der ender med at få lov at bruge de godt 100 milliarder kroner på DB Schenker, som virksomheden er værdiansat til. Siden sidste handelsdag i første halvår har aktien dog fået lidt medvind. Derfor har den faktisk sidenhen kæmpet sig en smule væk fra bunden. Genmab – hård konkurrence om biotekpengene Det har ikke været et godt år at være Genmab-aktionær. For deres investeringer i det danske biotekselskab har mistet en femtedel værdien i løbet af årets seks første måneder. Og det er sådan set bare en fortsættelse af sidste års udvikling. Men det er egentlig ikke, fordi det går så dårligt for Genmab. I februar kunne topchef Jan Van de Winkel præsentere et 2023-regnskab, som viste rigtig flot vækst, som især var drevet af selskabets nok mest kendte produkt, Darzalex. Sammen med en forventet omsætningsvækst på 20 procent i 2024 var det noget, som sendte aktien op med fem procent. I april havde man så pengepungen fremme og købte det amerikanske biotekselskab ProfoundBio til den nette sum af 12 milliarder kroner. Med i købet får Genmab fire lægemidler, som er under udvikling. Det middel, som er længst fremme, hedder Rina-S og skal behandle kræft i æggestokkene. Midlet er et såkaldt ADC-middel, og ifølge en dansk sundhedsanalytiker kan det globale ADC-marked ramme et sted mellem 40 og 50 milliarder dollar på sigt. Men hvorfor har aktien så mistet en femtedel af værdien på seks måneder? Det er blandt andet, fordi en række af produkterne i Genmabs pipeline er skredet over tidsplanen. Men også fordi patentet på selskabets supersellert Darzalex udløber omkring år 2030. Og indtil videre er der ikke nogen arvtager. Og så er det også svært at tiltrække investorer i et marked, hvor man konkurrerer med blandt andre Novo Nordisk og Zealand Pharma om kapital. Vestas – usikkerhed og modvind Det blev ikke til et comeback for Vestas-aktien i årets første halvår. På trods af, at topchef Henrik Andersen i starten af februar kunne præsentere et 2023-regnskab, som efter et dundrende underskud på 12 milliarder kroner i 2022 igen viste sorte tal på bundlinjen, har selskabet i løbet af årets seks første måneder fået barberet en fjerdedel af kursen af. Men det så faktisk slet ikke så slemt ud. Ikke før maj. For her kom Vestas med regnskab for årets første kvartal, og det viste igen et dundrende underskud på mere end en halv milliard kroner. På trods af det enorme underskud fastholdt Vestas forventningerne for året. Selvom aktien blev sendt ned på kvartalsregnskabet, var det langt fra et brutalt kursfald. I slutningen af maj var Vestas-aktien faktisk kun nede med fem procent for året. Men så kom juni. Det er stadig usikkerhed om den grønne omstilling, som er den afgørende faktor for Vestas. Den seneste måneds tid er sandsynligheden for, at den næste amerikanske præsident hedder Donald Trump, nemlig steget ganske markant. Og det er ikke et drømmescenarie for hverken virksomhederne eller investorerne, som satser på den grønne omstilling. Derfor har en lang række af de grønne virksomheder også kunne se deres aktiekurser få en ordentlig omgang tæsk den seneste halvanden måneds tid. Der er stadig seks måneder tilbage af året. Seks måneder, hvor alt kan ske. Tiden må vise, om vinderne fortsat vinder, og om taberne kan vende skuden. https://www.berlingske.dk/aktier/en-er-mere-end-fordoblet-en-er-blevet-en-fjerdedel-mindre-her-er-vinderne
Share on,